Crimewine har gennem snart 20 år handlet med tysk kvalitetsvin, og vi har et tæt og personligt forhold til vores producenter. Vinene stammer primært fra Kaiserstuhl i Baden, hvor vi samarbejder med nogle af Tysklands mest anerkendte vinhuse, blandt andet Weingut Bercher i Burkheim og Weinhaus Bettina Schumann i Königschaffhausen.
Vi fokuserer på Burgundervinene: Weissburgunder (Pinot Blanc), Grauburgunder (Pinot Gris) og Spätburgunder (Pinot Noir), som har optimale betingelser i dette område. Her kan du få vine i Bourgognestil og -kvalitet til en brøkdel af prisen.
Vi fører også vin fra Rheinhessen, hvor vi samarbejder med Weingut Fogt i Badenheim og fra Pfalz, hvor vi henter vin hos Bio-Weingut Kohl, der, som navnet siger, dyrker alle vine biodynamisk.
Endelig har vi et bredt sortiment af ædelsøde vine, blandt andet på druerne Scheurebe og Huxelrebe, som er meget lidt kendte i Danmark. Prøv dem til desserter i stedet for portvin – det er en helt anden oplevelse!
Kom og besøg os i kælderen i Valby, hvor vi holder åbent et par dage om måneden – du kan Der er altid noget at smage på! Du er også velkommen til at tilmelde dig vores nyhedsbrev, skriv til info@crimewine.dk, så sørger vi for, at du hører fra os fremover!
| 41444730 | |
| info@crimewine.dk | |
| Bykildevej 2, kld. 2500 Valby Hovedstadsområdet |