Forside » Garagevin

Garagevin

En vinmesse for både novicer og den hærdede connoisseur

Hvad er Garagevin

Vi har aldrig lavet en egentlig definition på hvad Garagevin er, men populært sagt er ”garagevine” vin fra små uafhængige producenter med fokus på kvalitet – og ikke de ”brandede” konsumvine. Garagevine er typisk vine med personlige historier fra vinbønder, der har lagt al deres sjæl og nerve i de vine de fremstiller.

De har alle et engagement og en passion, som vi mener der kan smages i den vin de fremstiller.

En af de helt store oplevelser på Garagevin er også, at udstillerne står under hver sin pavillon på Nordlund Vingård. Dette er med til at give en helt speciel stemning. Du får rig lejlighed til i ro og mag at komme rundt og smage – og samtidig få en god vinsnak med de mange dygtige og vidende udstillere.

Husk – Garagevin er en ”slow wine”

Velkommen – og rigtig god fornøjelse

I 2023 afholdes Garagevin lørdag d. 26. august.  

Fakta om Garagevin

  • Garagevin finder hvert år sted hos Nordlund Vingård i Hvidovre
  • En vinmesse for alle
  • Afholdes mindst en gang hvert år
  • Garagevin er en ”slow wine” vinmesse
  • Alt der smages kan bestilles/købes