24/10/2023
Bæredygtighed_og_Vin_dansk-2023-10-18
Bæredygtighed og Vin
Bæredygtighed og Vin
Jeg blev for nyligt bedt om at nedfælde nogle tanker om ægte bæredygtighed i forhold til vinbranchen.
Anmodningen kom som et resultat af nogle kommentarer, jeg havde ytret på sociale medier, om
vinprofessionelles automatiske refleks med at sætte lighedstegn mellem økologiske og biodynamiske
praksisser og så bæredygtighed. Mit synspunkt var, at selvom der kan være elementer indenfor disse
praksisser, der gavner bæredygtighed, så er ægte bæredygtighed en meget bredere og dybere praksis, der
kræver større fokus og mere arbejde fra dem, der påberåber sig bæredygtighed, end den blotte
konstatering af, at der er økologiske eller biodynamiske processer i spil. Faktisk vil påstanden om
bæredygtighed baseret alene på disse processer snart blive ulovlig. Mit indlæg blev i september bragt på
engelsk i den danske Sommelierforenings blad, og dette er den danske oversættelse. Jeg har uddybet mine
argumenter noget (stadig på engelsk) i denne blog post: Organic and Biodynamic Is Not Enough –
Sustainability and the Wine Industry | OLE UDSEN WINE BLOG (wordpress.com)
Ude i verden diskuteres og måles bæredygtighed nu i forhold til de såkaldte ESG-faktorer (Environmental –
miljømæssige, Social – sociale, Governance – ledelsesmæssige). Med den øgede globale opmærksomhed på
klimaændringer og bæredygtighed bliver ESG-konceptet stadig mere relevant, og lovgivning vedtages for
eksempel på EU-niveau for at definere, måle og rapportere om ægte bæredygtighed. Den mest relevante
lovgivning i denne sammenhæng er EU's Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD – et direktiv
om virksomheders bæredygtighedsrapportering), som indeholder en klassificering af bæredygtige
praksisser, regler for indsamling og rapportering af data, samt sanktioner i tilfælde af manglende
overholdelse og / eller falske påstande om bæredygtighed. CSRD er vedtaget og vil have effekt for den
første gruppe af virksomheder (hovedsageligt meget store selskaber og virksomheder noteret på børser)
allerede i 2024. Andre virksomheder vil blive faset ind i løbet af de følgende år, men på grund af de store
selskabers magt i markedet forventes det, at CSRD-krav og -praksis vil sive ned til de fleste dele af
markederne inden da.
Selvom vinbranchen består af få store spillere og mange små og mellemstore virksomheder, og har en
dejlig tendens til at være tilbageholdende i forhold til modefænomener indenfor ledelse osv., vil både
producenter og forhandlere af vin snart blive mødt med krav om at indsamle og rapportere ESG-data på en
meget mere omfattende, struktureret og detaljeret måde end det, der i øjeblikket praktiseres.
ESG er en voldsomt detaljerig jungle, og dette nyhedsbrev har næppe plads til at dykke ned i hver eneste
lille detalje. I det følgende tager jeg derfor kun et enkelt spadestik dybere ned i ESG-kategorierne og
opregner relevante aspekter, således som de forholder sig – først – til vinproduktion og – siden – til
vinimport og -distribution. Jeg diskuterer kortfattet muligheder for certificering af bæredygtighed, i hvilket
omfang økologiske og biodynamiske praksisser kan betragtes som (automatisk) bæredygtige, og
konkluderer med lidt meninger om mulighederne og farerne ved at påkalde sig bæredygtighed.
ESG-Aspekter i Vinproduktion
E: Typiske miljøaspekter i produktion af vin inkluderer:
Bæredygtig omgang med jord: Jordbevaring, grøn gødning, muligvis økologisk landbrug
Brug af vand: Vandbesparende drift, genbrug af vand, beskyttelse af kilder
Klimapåvirkning: Reduktion af drivhusgasudledninger, brug af vedvarende energi, effektivisering af
energiforbrug, klimatilpasning – et specifikt problem her er valget af flasker, særligt deres vægt; de
tungeste flasker har en negativ klimapåvirkning, der er flere gange højere end de letteste, fordi de
ikke blot udleder drivhusgasser under produktionen, men også forårsager meget større udledninger
under transport og genbrug
Beskyttelse af biodiversitet: Bevaring af naturlige levesteder, fremme af biologisk mangfoldighed
Affaldshåndtering: Minimering og genbrug af affald, inclusive emballage
S: Sociale aspekter i produktion af vin inkluderer:
Arbejdsforhold: Sikkerhed på arbejdet, fair lønninger, intet børnearbejde, overholdelse af
menneskerettigheder
Samfundspåvirkning: Støtte til lokalsamfund, inclusiv investeringer i lokale projekter
Helbred og sikkerhed: Sikring af sundheds- og sikkerhedsstandarder for alle medarbejdere
Forbrugersundhed: Kvalitet og sikkerhed i produktet, inclusiv lovlig brug af pesticider
G: Ledelsesmæssige aspekter i produktion af vin inkluderer:
Ledelse: Transparent, ansvarlig og effektiv ledelse
Etiske forsyningskæder: Sikring af, at leverandører også overholder ESG-standarder
Anti-korruption: Ingen tolerance overfor korruption og bestikkelse
Overholdelse af regler: Overholdelse af alle relevante love og regler, inclusiv CSRD
Diversitet og inklusivitet
Rentabilitet: Ja, for at være bæredygtig skal en virksomhed også være rentable
ESG og Vinimport / Distribution
De fleste aspekter for denne «mørke side» af vin er de samme som for vinproduktion, men det er vigtigt at
bemærke, at importører / distributører vil være ansvarlige for at sikre, at de vine, de sender på markedet,
opfylder ESG-kriterier. Dette betyder, at de skal udføre ”due diligence” i forhold til deres leverandører og
være transparente overfor forbrugerne om vinens oprindelse og produktionsmetoder. Hvis du ønsker at
grave dybere ned i ”best practice” i denne henseende, kan du søge efter materiale relateret til EU's
kommende Corporate Due Diligence Directive (CDDD eller C3D – et direktiv om virksomheders pligt til at
udføre ”due diligence”); dette er en større sag, der stadig er under udarbejdelse, men som er planlagt til at
træde i kraft i 2026 eller 2027.
Desuden vil vinhandlere også skulle tage højde for miljøpåvirkningen af deres transport og emballering.
Dette kan omfatte valg afbæredygtige emballagematerialer, minimering af transportafstande, valg af
transportformer med lavere udledning og optimering af lagerstyring for at reducere spild. Udledninger og
andre påvirkninger kan være vanskelige at måle, men de fleste transportører tilbyder i dag beregninger af
udledninger. I sidste ende kan udledninger fra distributionsaktiviteten være uundgåelige, så importører /
distributører skal muligvis købe såkaldte offsets (altså købe sig ind i en aktivitet, der nedbringer / fjerner
CO2); der findes mange mere eller mindre tvivlsomme offsetmuligheder, men de troværdige af slagsen har
normalt en mulighed for tilnærmelsesvis at udregne en virksomheds samlede udledninger, og hvis man gør
det på en tilstrækkeligt konservativ måde, så er det faktisk muligt at dække ens udledninger på hæderligt
omkostningseffektiv vis, som jeg gør i min egen lille importvirksomhed.
Bæredygtighedscertificeringer og Vinbranchen
Èn måde at muliggøre større sikkerhed i forhold til bæredygtighedspåstande indenfor vinbranchen er at
stole på de forskellige bæredygtighedscertificeringer, der findes. Uheldigvis er der mange, og nogle er mere
pålidelige end andre, herunder dem, der understøttes af myndigheder og er omfattende. Certificeringer
inkluderer:
Økologisk og / eller biodynamisk certificering: Disse burde være relativt velkendte for læserne, men
for god ordens skyld, så lad os ikke glemme, at disse praksisser ikke afskaffer sprøjtning med
kemikalier eller brug af gødning, de begrænser blot sprøjtnings- og gødningsmulighederne. Der er
talrige organisationer over hele kloden, der tilbyder disse certificeringer, og nogle af dem
bekæmper hinanden, men generelt er de ret pålidelige.
Bæredygtig vinproduktion: Organisationer såsom Sustainable Winegrowing Australia og California
Sustainable Winegrowing Alliance tilbyder certificeringer, der tager højde for både miljømæssige og
sociale aspekter af vinproduktion.
Fair Trade-certificering: Fairtrade-mærket garanterer, at arbejdstagere får fair lønningerog
arbejdsforhold, og at der tages hensyn til miljømæssige overvejelser.
Bæredygtighedscertificering på virksomhedsplan: Virksomheder kan vælge at underlægger sig
virksomhedsdækkende certificeringer såsom B Corp eller VIVA, som vurderer produktionens
indvirkning med hensyn til miljøbeskyttelse, social fremgang og økonomisk udvikling.
Er Økologiske og Biodynamiske Praksisser Bæredygtige?
Økologisk og biodynamisk landbrug opfattes ofte automatisk som mere bæredygtige alternativer til
konventionelt landbrug, men det er vigtigt at huske, at ”bæredygtighed” er et multidimensionalt, holistisk
koncept, der inkluderer alle ESG-aspekter.
Økologiske vinproducenter undgår brugen af syntetiske pesticider og gødninger, hvilket kan gavne det
lokale økosystem og biodiversitet og kan forbedre jordens sundhed. Men i forhold til klimapåvirkning er
billedet mere blandet. Økologisk landbrug har generelt højere drivhusgasudledninger pr. produceret enhed,
fordi økologisk praksis kræver flere interventioner i vinmarken – på grund af den lavere effektivitet af de
anvendte pesticider osv. – og på grund af generelt lavere udbytter. Derudover er økologisk landbrug ofte
mere afhængigt af manuelt arbejde, hvilket kan øge de sociale omkostninger.
Biodynamisk vindyrknings fokus på landbrug som et holistisk, levende koncept gavner generelt biodiversitet
og jordens sundhed, hvilket bidrager til langsigtet bæredygtighed. I forhold til drivhusgasudledninger kunne
biodynamiske metoder potentielt bidrage til at lagre mere kulstof i jorden, hvilket kan hjælpe med at
kompensere for klimapåvirkningen fra vinproduktion. Men ligesom med økologisk landbrug er udbytterne
ofte lavere, vinmarksinterventionerne ofte mere talrige og manuelt arbejde mere udbredt, så de nøjagtige
bæredygtighedspåvirkninger varierer afhængigt af de specifikke praksisser og lokale forhold.
Konklusion
Bæredygtighed er ikke bare en dille i vinbranchen; det er en fundamental ændring af, hvordan
virksomheder arbejder. Både producenter og forhandlere har indset, at det ikke kun er godt for kloden,
men også for bundlinjen. Som dokumenteret af bl.a. McKinsey kan en stærk ESG-profil skabe loyalitet
blandt forbrugere, der i stigende grad vælger produkter, der er produceret på bæredygtig og etisk vis. Og
selvom det kan være arbejdskrævende og kedeligt, så vil det at gå i dybden med de mange aspekter af
holistisk bæredygtighed desuden i sidste ende give udbytte i form af større kendskab til ens egen aktivitet
og forretning, hvilket kan lægge grunden for større innovation, både hvad angår salg og omkostninger.
Der er faldgruber i forhold til bæredygtighed. Falske eller ubegrundede påstande om bæredygtighed kan
ikke kun reducere en virksomheds anseelse i forholdet til kunderne, hvilket kan være giftigt nok, men kan
også medføre bøder eller andre sanktioner, når den fulde bæredygtighedslovgivning er blevet indført.
Vinbranchen står, ligesom resten af verden, over for at skulle tilpasse sig den nye virkelighed med
bæredygtighed, og det kommer til at gå stærkt. Der er ikke længere tid eller plads til letkøbte genveje i
disse spørgsmål, og en holistisk tankegang skal indføres. Vi må alle håbe, at dette ikke bliver et område,
hvor vinbranchen sakker agterud.
